Døgnvagt 86 20 66 00
Hos Din Låsesmed har vi mere end 25 års erfaring og vi står klar til, at hjælpe vores kunder døgnet rundt. Vi er ISO 9001 - 2015 certificerede.

iLOQ Låsesystem

Smart låsesystem uden kabler

Hos Din Låsesmed tilbyder vi de innovative produkter fra finske iLOQ. Med disse systemer er der ikke behov for ledninger eller batterier til låsen – låsesystemet generer derimod selv den nødvendige strøm gennem bevægelsesenergi, og systemet er således ganske miljøvenligt. Du slipper endvidere for at skulle udskifte batterier eller bekymre sig om ledningsinstallationerne, selv i barske miljøer. iLOQ er nemlig udviklet til at modstå både regn, fugt og kulde.

iLOQ er velegnet til brug i alle typer af ejendomme, og der findes – ud over låsesystemerne iLOQ S5 og iLOQ S50 – en række forskellige tilbehørsprodukter, som garanterer en fuldstændig sikkerhedsløsning. Det indebærer bl.a. hængelåse, smartphone-integration samt programmeringsudstyr.

iLOQ – den fleksible løsning

Brugeroplevelsen er gennemtænkt, enkel og effektiv. Private ejendomme, boligkomplekser, kontorbygninger samt virksomheder inden for forsynings- og infrastruktursektoren kan alle opnå højere sikkerhed og mere fleksibilitet i hverdagen med et iLOQ-låsesystem.

iLOQ S5 er udviklet til at kunne bruges i private hjem af alle slags samt i kontorbygninger og andre virksomheder. Systemet bygger på fjernprogrammering (enten online eller offline), og man kan således ændre hver enkelt nøgles adgangsmuligheder i realtid. Herved kan glemte eller tabte nøgler spærres med det samme, og du skal som boligejer eller ejendomsadministrator ikke bekymre dig om, at uvedkommende har fri adgang til bygningen.

iLOQ S50 er et låsesystem, der er særligt udviklet til infrastruktur- og forsyningssektoren. Fleksibilitet og pålidelighed er nøgleord, når det kommer til sikkerhedsløsningen i disse industrier, og dette låsesystem er blandt de absolut bedste på markedet. Administrationsmulighederne giver mulighed for remote styring af adgangsrettighederne, således at de rette medarbejdere altid har den nødvendige adgang. Programmeringsmulighederne eliminerer endvidere alle udgifter forbundet med erstatning af bortkomne nøgler.

Din mobiltelefon er nøglen til det hele

En stor fordel ved iLOQ S50 er muligheden for smartphone-integration med låsesystemet. NFC-teknologien i Android-systemer giver direkte mulighed for at låse de nøglefri smartphones op. Andre smartphones (typisk IOS) kan via Bluetooth få forbindelse til iLOQ Key Fob, der fungerer som programmerbare nøglebrikker, der modtager signal fra telefonen.

Hos Din Låsesmed hjælper vi gerne med at installere iLOQ S5-systemet i din ejendom eller iLOQ S50-systemet i din virksomhed i Odder, Silkeborg, Løgstør eller Aarhus – faktisk, kommer vi gerne til kunder over alt i Jylland. Vi ser frem til at hjælpe til en bedre og mere fleksibel sikkerhedsløsning.

Digitalt iLOQ S5 Låsesystem

Det digitale låsesystem S5 fra iLOQ er perfekt til beboelses- og erhvervsejendomme.
Alle låsene drives af den kinetiske energi, der genereres når man indsætter nøglen. Der er altså intet behov for batterier eller kabler.
Cylinderne er nemme at installere og passer i alle moderne låsekasser uden tilpasninger.
Produktfamilien omfatter fx kamlåse, hængelåse og installationsudstyr.

iLOQ S50 - NFC-drevet låsecylinder

iLOQ S50 er et unikt produkt. Det udnytter i fuldt omfang NFC-teknologien til at generere strøm via en smartphone og låse cylindere op. iLOQ S50 kører via en app på telefonen, der kan styre flere lokaliteter fra én brugervenlig platform. Det er nemt og praktisk.

5 / 5 baseret på 1 bedømmelse